Vedtægter

§1 Foreningens navn

PreMed Personaleforening

 

§2 Foreningens hjemsted

Thisted

 

§3 Foreningens formål

Foreningens formål er at varetage medlemsinteresser, samt at understøtte sociale arrangementer og lignende tiltag som bidrager til at fremme fællesskabet blandt PreMeds medarbejdere 

 

§4 Medlemskab

4.1 Enhver ansat I PreMed og hermed koncernforbundne danske selskaber kan blive medlem. Man er medlem af foreningen, når medlemskabet er betalt.

 

4.2 Fratræder et medlem som ansat i PreMed koncernen, udtræder medlemmet samtidig af Foreningen. Ansatte der overgår til pension, førtidspension eller efterløn, kan forblive medlemmer af Foreningen.

 

4.3 Personer på orlov kan forblive medlem af Foreningen. Disse betaler kontingent på lige fod med de øvrige medlemmer i perioden.

 

4.4 Medlemskab af foreningen forudsætter betaling af kontingent. Beløbet fastsættes af generalforsamlingen.

 

4.5 Bestyrelsen kan ekskludere et medlem, der arbejder imod foreningen. Det ekskluderede medlem kan skriftligt forlange, at eksklusionen bliver prøvet på førstkommende generalforsamling.

 

4.6 Til æresmedlem af Foreningen kan bestyrelsen udnævne et medlem, som i særlig grad - efter bestyrelsens skøn - har gjort sig fortjent til Foreningens taknemmelighed.

 

§5 Generalforsamlingen

5.1 Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.

 

5.2 Generalforsamlingen indkaldes via e-mail til alle medlemmer og/eller opslag på foreningens hjemmeside/Facebook-side med mindst en måneds varsel. Indkaldelsen skal indeholde en foreløbig dagsorden samt foreningens reviderede regnskab. Generalforsamlingen afholdes inden udgangen af marts.

 

5.3 Forslag til dagsordenen sendes til bestyrelsen senest 14 dage før og medlemmerne skal have kendskab til den endelige dagsorden senest 8 dage før.

 

5.4 Stemmeret i foreningen: Alle fremmødte medlemmer har stemmeret 

 

5.5 Alle ansatte i PreMed eller hermed forbundne koncernselskaber kan være medlemmer af Foreningen 

 

5.6 Alle afgørelser vedtages med simpelt flertal – dog skal vedtægtsændringer besluttes med 2/3 flertal. Alle afstemninger afgøres ved håndsoprækning. Dog skal der være skriftlig afstemning, hvis dirigenten bestemmer det eller 3 medlemmer på generalforsamlingen ønsker det samt ved alle kampvalg.

 

5.7 Generalforsamlingens dagsorden 

  1. Valg af dirigent og stemmetællere
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse
  4. Fastsættelse af kontingent
  5. Indkomne forslag
  6. Valg af bestyrelse og suppleant
  7. Valg af revisor
  8. Evt.

5.8 Bestyrelsen har ansvaret for, at der tages referat af mødet.

 

5.9 Bestyrelsen kan beslutte, at generalforsamlingen helt eller delvist afvikles digitalt, hvis forhold gør det umuligt at afvikle generalforsamlingen som et fysisk møde.

 

§6 Ekstraordinær generalforsamling

6.1 Et flertal i bestyrelsen kan indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, og bestyrelsen skal indkalde til en ekstraordinær generalforsamling når mindst 20% af medlemmerne ønsker det. 

 

6.2 Indkaldelsen til den ekstraordinære generalforsamling skal ske senest 14 dage efter modtagelsen af begæringen. Med indkaldelsen sendes den endelige dagsorden. Varsling som ved den ordinære generalforsamling.

 

§7 Bestyrelsen

7.1 Bestyrelsen står for den daglige ledelse af foreningen mellem de årlige generalforsamlinger.

 

7.2 Medlemmer i bestyrelsen: Bestyrelsen består af 9 medlemmer der efter generalforsamlingen fordeler posterne mellem sig, med minimum en formand og en kasserer

 

7.3 Bestyrelsen vælges for 2 år og kan genvælges. 

 

7.4 Der vælges hvert år en suppleant til bestyrelsen. Hvis et bestyrelsesmedlem forlader bestyrelsen i valgperioden indtræder suppleanten i stedet og bestyrelsen fordeler posterne mellem sig på ny.

 

7.5 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer er til stede.

 

7.6 Bestyrelsen udarbejder et aftalepapir for dets interne samarbejde og kan nedsætte arbejdsgrupper efter behov.

 

7.7 Ledelsen fra PreMed skal være repræsenteret, i én af bestyrelsens pladser.

 

7.8 Ved hver generalforsamling vælges én 1. bestyrelses suppl., én 2. bestyrelses suppl., én revisor, som alle vælges 1 år af gangen.

 

§8 Regnskab/økonomi

8.1 Regnskabsåret er kalenderåret (regnskabsperioden er 1/1-31/12)

 

8.2 Regnskabet føres af kassereren og skal indeholde oversigt over indtægter og udgifter samt en status. Bestyrelsen er ansvarlig for at udarbejde regnskabet.

 

8.3 Regnskabet forelægges bestyrelsen løbende samt tilses og revideres af den af generalforsamlingen valgte revisor.

 

§9 Dispositionsret

9.1 Det er formanden eller kassereren i forening med et andet bestyrelsesmedlem, der har ret til at indgå aftaler på foreningens vegne. Ved køb eller salg af fast ejendom skal hele bestyrelsen underskrive aftalen. Bestyrelsen kan give et udvalg eller en person fuldmagt til at foretage dispositioner på vegne af foreningen.

 

9.2 Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler foreningen.

 

§10 Vedtægtsændringer

§10 Ændringer af vedtægterne kan vedtages på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling, når forslaget er indsendt til tiden og mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer for forslaget.

 

§11 Opløsning af foreningen

§11.1 Foreningen kan opløses, hvis 3/4 af samtlige foreningens medlemmer skriftligt fremsætter ønske herom.

 

11.2 I tilfælde af Foreningens opløsning overføres midler og evt. ejendele til alment velgørende formål jævnfør §3

 

 

 Vedtaget på generalforsamling den 5 marts 2025